Det siger I om Hestetid

Karen, mor til to piger

Tak for en helt fantastisk dag - begge piger har talt om dig, Lea og hestene lige til de faldt i søvn. De har haft det så dejligt. Og de mener, vi skal ud til jer hver dag fremover :-). Tak for en stor oplevelse. Og vi ses igen.

Louise, mor til fem-årig

Min datter havde en fantastisk dag og en virkelig god start på hestelivet. Så meget, at det blev nævnt, at hun lidt ville ønske, at du var hendes mor :-) 

Lauren, mor til seks-årig

Thank YOU for such an incredible experience for Mila. It was amazing. We think you’re amazing. She can be very quiet and shy and I love how you talked about this building confidence. And taking the lead. This and you are amazing!

Stine, voksenrytter

Det var GENIALT fra start til slut Anbefaler virkelig!
Eva er super hyggelig og nærværende og læste totalt mine behov, så dagen blev perfekt og lige det jeg havde lyst til!
Og "Fylle" var sådan en go' og artig krikke. Vi ses snart igen!

Heidi med bonusdatter Ella

1000 tak for en vidunderlig formiddag sammen med dig og hestene. Det var jo en lille drøm, der gik i opfyldelse at få den oplevelse med Ella. Hun fik lige skubbet et par grænser, og det er hun bare så stolt af!

Andrea med sine to små drenge

Det var på alle måder en helt fantastisk oplevelse, og drengene har ikke talt om andet.. 
Vi kommer snart igen, så er du advaret :-)

Mor til Alvin, 8 år

Tak for en vidunderlig oplevelse, Alvin er helt høj af glæde.  

Han glæder sig også til næste gang (synes allerhelst det skulle være allerede i morgen)

Trine, voksenrytter

Du er helt til stede i nuet, og det er den bedste lykkepille man kan få. At tilbringe timer med Eva og hendes utrolig dejlige heste, er den bedste gave, man kan give selv i en travl hverdag.

Johanna, mor til Jonathan

"Jeg giver min varmeste anbefaling til Hestetid med Eva.
Vores søn på 10 år, er meget glad for tid sammen med Eva og hestene. Han kommer altid derfra med et kæmpe smil på læberne, og mere selvtillid. Eva har evnen til at se det hele menneske, og tage det bedste frem i sin omgivelse. Vores søn har haft brug for at komme ud af sin comfortzone, tage lidt mere plads, blive mere selvstændig - hvilket vi oplever han får med Hestetid med Eva. Hestetid med Eva kan kunsten at skubbe til mennesker så de udvikles, men stadigvæk føler sig tilpas."

Marie, voksenrytter

"Eva mestrer et nærvær og en oprigtig interesse, både i sine heste og dem, hun tager med til hest. Hestene er godt opdraget, og det gør, at man kan få lov at nyde selskabet både med Eva og hestene, få slettet alle to do listerne på den mentale hard disk og hvile i den ro, som frisk luft og skønne samtaler giver."

Vega, 11 år

"Jeg elsker alt, hvad vi laver til Hestetid . Jeg spørger tit mine forældre, om jeg ikke godt må være med helt fra morgenen, hvor vi fodrer og muger ud."

Luise

"Hyggestund og altid fantastiske ture hos Hestetid. Elsker de små tips og gode råd, når der strigles og sadles op, efterfulgt af 'hestelykke' i Dyrehaven for de to- og firebenede."

Line

“Tiden sammen med Eva og hendes heste føles som et magisk åndehul i en ellers travl hverdag.”

Kristine

Takket være en forespørgsel til facebook-fællesskabet blev jeg gjort opmærksom på dette vidunderlige sted. Eva - som jeg aldrig havde hørt om før - har gjort det muligt at "gå til hest".  Altså at kunne komme og klappe, nusse, ride og være sammen med heste og bare slappe af i deres nærvær. Uanset om du er stor eller lille, øvet eller begynder, bange eller verdensmand, alene eller sammen med nogen, så kan man komme og være sammen med Eva og hendes heste. Også her i corona-tiden. Datteren har lige prøvet det,  og elskede hvert minut! At gå til hest hos Eva har vores varmeste anbefalinger